Praktiske oplysninger
Personalet vil selvstændigt foretage en række rutinekontroller før patienten kommer ind til speciallægen, herunder kontrol af blodtryk, blodprøver, EKG og eventuelt lungefunktionsundersøgelse. Alle disse kontroller vil være ordineret af speciallægen. Patienten vil herefter blive undersøgt af denne, og herunder få foretaget en ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet).
Enkelte besøg på klinikken (specielt kontrol af blodtryk og kolesteroltal), vil blive varetaget udelukkende af sygeplejersken, i samråd med speciallægen.
Husk at medbringe
En liste over den medicin du eventuelt tager, samt henvisning til speciallægen (sygesikringsgruppe I), hvis ikke denne er fremsendt elektronisk.
Ventetid
Ventetid kan forekomme da der kan være patienter i klinikken der tager længere tid end forventet. Overskrider ventetiden 30 minutter, vil du blive informeret om dette når du ankommer til klinikken.
Patienter og pårørende har mulighed for at indberette eventuelle utilsigtede hændelser på følgende link: